Bornholmrundtmarchen-random-15.jpg
Bornholmrundtmarchen på Facebook

Historien bag Bornholm Rundt Marchen

Samtidig med opfordringen til at stifte en gangforening på Bornholm var det et stort ønske fra Formanden for Dansk Gangsport, at man allerede i 1976 etablerede en march / et større gangarrangement over flere dage på Bornholm. Imidlertid skulle Gangforeningens nyvalgte formand Kjeld Kraul Jensen straks efter foreningens stiftelse forrette tjeneste på Cypern til midt i juni 1976 og kunne således ikke deltage i tilrettelæggelsen af marchen.

Det blev derfor overladt til mig sammen med bestyrelsen, gode venner og gode kontakter at træffe de fornødne foranstaltninger og aftaler, så marchen kunne realiseres. Jeg havde tidligere gået Bornholm rundt. I 1969 med et Feltbatteri og året efter med et Luft-værnsbatteri. Begge batterier havde Klaus Jacobsen som chef. Som bevis på gennemført march fik soldaterne udleveret et diplom underskrevet af chefen. Diplomet kunne med en let omskrivning af teksten også bruges som dokumentation i den civile udgave af marchen. Det forholdt sig lidt anderledes med hensyn til tilrettelæggelsen af marchen. De vilkår, soldaterne havde gennemført marchen efter, kunne man ikke forlange af civile deltagere, dertil var de for barske med overnatning på halmlofter sidst i oktober måned og forplejning ved køkkenvogn, og gående så tæt ved havet som muligt over klipper og sandstrande.

Der skulle findes et egnet sted for Start, der også kunne fungere som Mål indenfor Rønnes byområde, der ikke var for langt væk fra havnen. Dernæst skulle der findes egnede overnatningssteder og indhentes accept fra disse steder på at marchdeltagerne kunne overnatte der. Gode muligheder for overnatning førstedagen fandtes på skolen i Allinge og i Nordlandshallen. Skolen i Nexø var velegnet til overnatning andendagen. Den havde den fordel, at den kunne rumme alle deltagerne. Begge steder var der gode muligheder for, at deltagerne kunne få aften- og morgenmad, enten ved selv at gå i byen, eller også benytte tilbudet om køb af spisebilletter til Nordlandshallen og Holms Hotel i Nexø. Det var således hensynet til de egnede og gode overnatningssteder, der blev bestemmende for tilrettelæggelsen af ruterne.

Vi fandt frem til, at marchen skulle starte med at gå nord om øen og ikke syd om. Så kunne vi starte kl. 10.00 og deltagerne kunne varme op med den korteste strækning. Vi var klar over, at det ville blive meget vanskeligt for os at evakuere tilskadekomne deltagere på sidstedagen på de ujævne, meget kuperede og fra landevejen ret vanskelig tilgængelige strækninger/ stier fra Gines Minde til Vang, fra Vang til Sæne havn, samt turen rundt om Hammeren. Deltagerne ville nemmest kunne forcere denne hårde men alligevel korte etape på førstedagen, hvor de var friske og fødderne havde det godt fremfor på sidstedagen, hvor de var trætte, havde ømme muskler og måske også store generende vabler. Alt sammen noget der kunne være årsag til, at mange ville snuble og falde og komme alvorligt til skade. Vi havde som arrangører jo en interesse i, at flest mulig kunne gennemføre og tage hjem med en dejlig oplevelse.

Der var andre fordele ved at lade turen gå nord om med solen. Deltagerne ville først sent på dagen få solen lige i øjnene, så de ville rigtigt kunne nyde udsigten og naturen. Når den korte strækning var den første, levnede det mulighed for, at starttidspunktet kunne sættes til kl.1000. Mange af deltagere ville formentlig komme med båden om morgenen og ved at sætte starten til kl.1000 fik vi ca. to timer til registrering og udlevering af startkort. Hvis deltagerne var rimelig godt gående kunne de være fremme i Allinge ret tidligt på dagen og alligevel være friske nok til at opleve, hvordan livet udfoldede sig i Sommerlandet.

Første år var Åvangsskolen stedet for Start og Mål og første etape gik fra Åvangsskolen ad cykelstien til Almegårdsvej, derfra over i Blykobbe Plantage og videre nordpå over Hasle, Vang, Sæne havn og rundt om Hammeren til Allinge skole, der ligger mellem byerne. Her var sekretariatet og her skulle startkortet ombyttes til et af en anden farve. Farven svarede til farven på trimpilene, der markerede ruten 2. dagen. Der var to rastepladser på ruten. Den første var ved Gines Minde og den anden ved Sæne Havn. Da det var fredag, var der gode muligheder for at handle i de forskellige butikker på turen og således opretholde væskebalancen.

Anden dagens etape startede fra Nordlandshallen og man gik fortrinsvis på kyststierne, hvor der ikke var en sti gik man på landevejen. Målet var Nexø Skole, hvor sekretariatet var flyttet til og hvor der skulle byttes startkort til en ny farve af hensyn til kontrollen. Der blev oprettet tre rastepladser. Den første på Bornholmer- pladsen, den anden i Salene bugt og den tredje ved Hulle Havn i Svaneke. Da det var lørdag, var der åbent i forretningerne og røgerierne i de byer, som deltagerne kom igennem, så der var gode muligheder for at købe forfriskninger og fouragere på anden måde.

Tredjedagens etape startede fra Holms Hotel og man fulgte igen kyststierne og landevejen gennem Snogebæk til Due Odde, videre til Slusegård og over Raghammer til Boderne. Herfra gik man op til landevejen og fulgte den til Rønne, hvor man drejede af ved Zahrtmannsvej og sluttede på Åvangsskolen. Der var rasteplads ved Slusegård, Bakkegård og Rønne Plantage.

Men der skulle bruges mandskab til at mærke ruterne af med trimpile og til at servicere deltagerne. Der skulle smøres mad til rastepladserne og den skulle køres ud. Der skulle være gående samaritter med på turen, på rastepladserne og i mål. Der skulle være radioforbindelse mellem de forskellige, så der kunne sættes hurtigt ind ved uheld. Der skulle skaffes køretøjer til at køre bagagen frem. Der skulle være et sekretariat, som skulle kunne virke forud for marchen med hensyn til tilmelding m.m. Der skulle laves en brochure som skulle sendes ud før marchen, så deltagerne kunne tilmelde sig forud.

Med hensyn til materiel og køretøjer tog jeg kontakt med M.A.S.Lund som stod for Det civile Beredskab og han lovede, at han og CF ville bistå os med alt, hvad vi behøvede, vi skulle bare gøre op, hvad vi skulle bruge. CF i Allinge ville støtte os med vogne til at transportere bagagen. Godt nok kneb det lidt med at følge lovningen op, men det var småting, som det lykkedes at løse hen ad vejen.

Det gjaldt derfor om at finde en sponsor, for vi havde ingen penge til at realisere marchen for. Jeg var af den formening, at det måtte da være noget for Bornholmer- banken al den stund, at det var et bornholmsk foretagende, som måtte have interesse i at støtte tiltag, der kunne gavne den bornholmske turisme. Jeg havde hørt, at man i banken havde en konto til den slags formål og jeg mente i min naivi-tet, at marchen var støtteværdigt set ud fra, at et af formålene med marchen var at få turister til øen. Men jeg blev belært om noget andet. Om jeg troede, at jeg kunne få 3-4000 kr. på mit glatte ansigt, jeg måtte jo være bims. Godt nok fik jeg ingen penge derfra, men jeg fik indirekte et fingerpeg om, at det nok var klogt at stille med et budget, når jeg søgte et nyt sted. Det lavede jeg så og henvendte mig til Mogens Rotvig, der var rådgiver i Sparekassen Bornholm. Han var mere imødekommende og lovede at sætte en garanti bag marchen.

Det var ikke meget Kraul Jensen skulle organisere, da han kom hjem fra Cypern. Vi var stort set klar til, at marchen kunne løbe af stablen. Det gjorde den så, 2. til 4. juli 1976 med ca. 230 deltagere. Startgebyret var 30 kr. for voksne og 25 kr. for børn til og med 15 år. Omkring 180 havde tilmeldt sig forud og så der var en del, der bare mødte op i håb om at få lov til at starte og det fik de naturligvis.

Jeg kan huske, at der var et hold kvinder fra Civilforsvarets Marchforbund, der stillede i uniform og ville gå i kolonne og gå med oppakning. Det opgav de lidt efter lidt, for dels kunne det ikke lade sig gøre at gå i kolonne på stierne og dels blev det meget varmt. Især sidstedagen havde Kraul Jensen travlt med at få sat vand ud på Landevejen fra Boderne til Rønne, så deltagerne kunne opretholde væskebalancen og gennemføre turen i nogenlunde tilstand.

Der var medaljer til alle, der gennemførte og endda en del i overskud til næste års march. Flere havde frabedt sig medalje og diplom, fordi de troede, at det skulle de betale for. Men da de hørte, at det var inkluderet i startgebyret, ville de alligevel gerne have det med hjem. Jævnfør Bornholms Tidende gennemførte 172 marchen.

Apropos medaljerne så var intentionen, at der skulle være en grundmedalje som alle 1. gangs gængere fik og derefter skulle man have vedhæng forestillende byvåbnene på øen til at sætte i medaljens bånd. Men den ide blev forladt allerede to år efter, måske fordi det første vedhæng, som var Rønne byvåben, var lige så stort som selve medaljen. Siden har medaljemotivet været et bornholmsk motiv, så vidt muligt forestillende noget, man passerede på turen. Omridset af medaljen var øens konturer. Hvert femte år har medaljen dog været rund med en krans om øens omrids.

Lige fra den første brochure har de foreninger og institutioner, der samarbejdede om at støtte tilrettelæggelse og gennemførelse af marchen været nævnt i brochuren. Der er selvfølgelig sket en vis udskiftning gennem årene. Dels fordi nogen ikke længere eksisterer, såsom sparekassen og Bornholms Kongresbureau, dels fordi nogen ikke længere kan afse tid eller skaffe mandskab. Nogen har fået - eller måttet tage navneforandring. Der er heldigvis kommet nye til i stedet for dem der holdt op, så hvis det fortsat er økonomisk og menneskelig muligt, er der en rimelig chance for marchens videreførelse.

Der er selvfølgelig sket en del forandringer både organisatorisk, økonomisk og deltagermæssigt gennem årene. Allerede i 1979 blev deltagerantallet begrænset til 500. Ganske vist prøvede John Finn Nielsen fra Bornholms Kongresbureau og Leif Nielsen fra sparekassen senere at få os til at udvide dette antal til 1000. Det var vi ikke interesseret i, for så ville der blive trangt med pladsen at sove på overnatningsstederne og der ville blive lange køer ved toiletter og bad. Vi har dog aldrig sagt nej til nogen og var et år oppe på godt 600 deltagere, men tilmeldingen har i gennemsnit ligget på 500 til 550 deltagere gennem årene. Budgettet er baseret på 500 deltagere.

I 1977 blev startstedet ændret til Almegårds Kaserne, idet Oberst Jersing havde givet tilsagn om, at Bornholms Værn ville støtte marchen med materiel samt start- og målområde og en bygning til at rumme sekretariat og samaritter og hvor deltagerne kunne få bad og blive huset i tilfælde af dårligt vejr. Det gjorde det hele nemmere på mange måder. Det var også lettere for deltagerne at finde frem til kasernen. I år 2000 gik der rygter om at Bornholms Værns skulle nedlægges og kasernen sælges/lejes ud til andre formål. Så fra 2001 har DGI-hallen været rammen om Start og Mål.

Organisatorisk har der ikke været grund til de store ændringer, dog blev den gående samaritter nedlagt. Egentlige ændringer skete der vel først i 1985, hvor Kraul Jensen ikke var blevet genvalgt som formand for GF Bornholm. Det førte til, at Arrangørerne bag marchen dannede en komite til at føre marchen videre. Samtidig gled Bornholms Kongresbureau ud som samarbejdspartner. Et par år senere stiftedes Gangforeningen Rotna, som med Kraul Jensen som formand overtog ansvaret for at arrangere marchen. Dannelsen af foreningen og nedlæggelsen af komiteen skyldtes, at det kun er foreninger, der kan rekvirere Gangforbundets hurrastempler og få marcherne optaget i gangkalenderen. Samtidig meddelte Sparekassen at foreningen selv måtte forestå regnskabet for marchen, idet Sparekassen nu anså foreningen for så veletableret, at den selv kunne varetage dette arbejde.

Næste ændring skete, da Kraul Jensen blev forflyttet til Oksbøl. Han mente, at han godt kunne arrangere marchen fra Oksbøl. Men her sagde den øvrige bestyrelse fra, marchen skulle ikke arrangeres af folk, der boede ovre. Ved den efterfølgende generalforsamling blev Ellen Stentoft valgt til formand. I de efterfølgende år har såvel diplomer som startkort og kampagnemærker fået samme motiv som medaljen og samtidig blev teksten på diplomerne revideret. Det er også blevet fast kotume, at hjælperne får et diplom som tak for hjælpen samt en teatertur med ledsager senere på året. Det er kun en fattig tak for deres store frivillige tre dages indsats for at give deltagerne et indtryk af Bornholm i såvel sol, som i rusk og regn. De fleste gange har det heldigvis været i solskin.

Men ikke alt har været fryd og gammen. På et tidspunkt fik vi meddelelse om, at det ikke længere var muligt at låne militære køretøjer. Man kunne leje dem, men det var til priser, der svarede til, hvad de kunne lejes til civilt. Vi har i et par år lejet hos Europcar, men de har ingen lastvogne på øen, så de skal komme ovrefra og transporten med Bornholmstrafikken er dyr. Samaritterne kan køre i deres egne vogne mod normal kørselsgodtgørelse. Også Beredskabskolonnen er udgået som en af de medvirkende af arrangementet, idet de ikke længere så sig i stand til at medvirke på frivillig basis. Det er i dag ikke ret meget, der er "gratis hjælp" og det har smittet af på startgebyret, som efter nogles mening er blevet alt for dyrt, men udgifterne har altså en størrelse der har nødvendiggjort forhøjelsen.

Men gebyret er ikke sat højere end de forventede udgifter kan dækkes ind, arrangørerne har ikke til hensigt at puge penge sammen. Vi har for længe siden besluttet, at formuen kun skal udgøre et beløb svarende til, hvad der er nødvendigt for at starte marchen op det næste år. Bliver der derfor et større overskud, giver vi det til Bornholms Rejsefond, fordi vi er af den overbevisning, at her kommer pengene flest mulige sportsfolk til gode.

Chr. Stentoft.

Person - Dataerklæring

Bornholm - Bornholmerguiden.dk din internet guide til Bornholm